Stillingsbeskrivelse
Krüger er Veolias vandteknologiekspert i Norden og en førende aktør inden for udvikling og implementering af avancerede vandløsninger. I vores Aquacare serviceforretning arbejder vi med vandbehandlingsløsninger og serviceaftaler, der sikrer høj vandkvalitet og driftssikkerhed hos kommuner, boligselskaber, plejehjem, hospitaler og industrikunder.
Vi søger nu en ambitiøs og resultatorienteret teamleder for salgsteamet, som kan stå i spidsen for den kommercielle udvikling af vores serviceforretning. Du er samtidig selv en aktiv del af Salgsarbejdet.
Rollen er en spillende teamlederrolle, hvor du kombinerer salgsledelse, medarbejderudvikling og egen kundeportefølje – særligt i dialogen med større og strategisk vigtige kunder. Du motiverer et erfarent og stærkt team, skaber struktur, og sikrer salgsindsatsen omsættes til konkrete resultater
Med base på vores lokation i Glostrup bliver du et centralt bindeled mellem salg og drift. I tæt samarbejde med serviceorganisationen, vores back office og din nærmeste leder sikrer du, at vores kommercielle indsatser omsættes til effektive leverancer og værdiskabende kundeløsninger.
Primære ansvarsområder
Som teamleder får du ansvar for at:
- Lede og koordinere det daglige salgsarbejde i Aquacare-teamet og sikre struktur, prioritering og fremdrift
- Udvikle og støtte sælgerne gennem onboarding, faglig sparring, coaching og løbende opfølgning
- Følge op på KPI’er, pipeline og aktivitetsniveau og understøtte teamet i at nå deres mål
- Deltage aktivt i salget, herunder kundemøder, tilbud, forhandlinger og større, komplekse salgsprocesser
- Sikre ensartede salgsprocesser, korrekt brug af CRM og tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med teknisk salg – gerne inden for vandbehandling, VVS eller beslægtede fagområder
- Har erfaring som teamleder eller i en rolle med ansvar for at udvikle og støtte andre sælgere
- Er tryg i dialogen med både driftsfolk og beslutningstagere på alle niveauer
- Arbejder struktureret og trives med opfølgning på mål, pipeline og performance
- Kan kombinere ledelse, drift og egen kundeaktivitet
- Kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk.
Yderligere oplysninger
Teamet
Vi er Veolia i Danmark, og vi er vandteknologieksperter i verdens største miljøvirksomhed. Vand er ét af Veolias tre kerneforretningsområder sammen med energi og affald. Vi udvikler og implementerer banebrydende teknologier og tekniske løsninger, der bidrager til den grønne omstilling.
Du bliver en del af et fagligt stærkt, uformelt og hjælpsomt team på 8 personer i en international virksomhed, hvor samarbejde, kvalitet og udvikling er i fokus.
Vi arbejder tæt sammen på tværs for at skabe de bedste løsninger for vores kunder – og for hinanden.
Vi tilbyder
Du bliver en del af verdens førende miljøkoncern, hvor vi hver dag arbejder for at beskytte vandressourcer og skabe tryghed for samfund og kunder.
- En nøgleposition i en forretningskritisk serviceforretning i vækst
- Et fagligt stærkt, uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø
- Stor indflydelse på teamets udvikling og salgsretning
- Attraktive ansættelsesvilkår, firmabil, sundhedsforsikring og udviklingsmuligheder.
Ansøgning og kontakt
Vi tilbyder et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en markedsledende virksomhed med attraktive ansættelsesvilkår, sundhedsforsikring og gode udviklingsmuligheder.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV senest den 6. april 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jan Garst på + 45 21565202 eller afdelingschef Mette Linding på +45 26283141.
Om Veolia
Vores mission er at skabe innovative løsninger, der driver den grønne omstilling og sikrer rent vand til fremtidige generationer. Dit arbejde kan fx være at designe renseanlæg, fjerne miljøfremmede stoffer fra spildevand, udvikle membranteknologi til drikkevand, eller implementere løsninger, der klimasikrer vores byer mod oversvømmelser. Du kan også være med til at rådgive kommuner om jordforurening eller optimere procesvand for pharma- og fødevareindustrien.
Vi skaber resultater gennem forskellighed. Hos os arbejder ingeniører, teknikere, montører og specialister fra mere end 20 nationer sammen om at udvikle morgendagens vandteknologi. Vil du være med?
As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.