Skip to main content

Teknisk Projektkoordinator

ID de l'offre REF47617H Date de publication 01/21/2026 Location Danemark Category Opérations / Ingénierie, Etudes, Projets

Teknisk Projektkoordinator

Stillingsbeskrivelse

Er du struktureret, detaljeorienteret og motiveret for at bidrage til komplekse tekniske projekter? Vi søger en engageret Teknisk Projektkoordinator, der vil blive en vigtig del af vores team og spille en central rolle i at sikre en smidig gennemførelse af vores projekter.

I denne stilling vil du arbejde med teknisk dokumentation, tegninger og administrativ projektstøtte i tæt samarbejde med projektledere, ingeniører, salgsingeniører og teknikere. Dit bidrag er afgørende for, at vi kan levere løsninger af høj kvalitet – både internt og til vores kunder.

Primære ansvarsområder

  • Udarbejde og opdatere tekniske tegninger, herunder proces- og instrumenteringsdiagrammer (P&ID) samt flowdiagrammer
  • Sikre korrekt versionsstyring og håndtering af teknisk dokumentation i henhold til gældende standarder og kundekrav
  • Vedligeholde dokumenthåndteringssystemer (DMS) og arkivere projektmateriale
  • Forberede og koordinere dokumentationspakker til projektaflevering
  • Yde administrativ projektstøtte, herunder mødeindkaldelser, referatskrivning og opfølgning på opgaver
  • Understøtte kvalitetssikringsaktiviteter, herunder validering og compliance (fx GMP og ISO)
  • Kommunikere og koordinere med interne og eksterne interessenter, herunder leverandører og kunder
  • Assistere projektledere med planlægning, rapportering og tidsplanlægning.

Kvalifikationer

  • Relevant teknisk uddannelse, fx teknisk designer, designteknolog, bygningskonstruktør eller tilsvarende
  • Erfaring med teknisk dokumentation og tegninger, gerne fra procesanlæg eller den farmaceutiske industri
  • Forståelse for P&ID og tekniske anlægskoncepter
  • Erfaring med dokumentation under GMP-forhold er en fordel
  • Rutine i CAD-software (fx AutoCAD) og dokumenthåndteringssystemer
  • Gode IT-kompetencer i Google Workspace og Microsoft Office
  • Gode kommunikationsevner på engelsk, både skriftligt og mundtligt (dansk er en fordel)
  • Evne til at arbejde struktureret, selvstændigt og samarbejdsorienteret – med nysgerrighed og lyst til at lære og tage ansvar.

Yderligere oplysninger

Team & kultur
Du bliver en del af et dynamisk og støttende team, der vægter samarbejde, løbende læring og høj kvalitet i projektleverancer. Hos Krüger fremmer vi en kultur præget af engagement, videndeling og faglig udvikling. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og mulighed for at bidrage til meningsfulde projekter, der gør en forskel for miljøet.

Ansøgning & kontakt
Send venligst din ansøgning og dit CV senest søndag den 22. februar 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Hoffmann på telefon +45 21 71 51 95.

Om Veolia
Vores mission er at skabe innovative løsninger, der driver den grønne omstilling og sikrer rent vand til fremtidige generationer. Dit arbejde kan fx være at designe renseanlæg, fjerne miljøfremmede stoffer fra spildevand, udvikle membranteknologi til drikkevand, eller implementere løsninger, der klimasikrer vores byer mod oversvømmelser. Du kan også være med til at rådgive kommuner om jordforurening eller optimere procesvand for pharma- og fødevareindustrien.

Vi skaber resultater gennem forskellighed. Hos os arbejder ingeniører, teknikere, montører og specialister fra mere end 20 nationer sammen om at udvikle morgendagens vandteknologi. Vil du være med?

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.