
Sales & Tender Manager

Sales & Tender Manager
Stillingsbeskrivelse
Kunne du tænke dig at lede et salgs- og tilbudsteam, hvor du får det overordnede ansvar for at lede og udvikle salgs- og tilbudsaktiviteter, herunder også kontraktforhold samt sikre vores fortsatte vækst gennem strategisk salgs- og tilbudsarbejde? Så læs mere her.
Som Head of Sales & Tender Management bliver du en del af forretningsområdet “Engineering & Procurement Projects” (EPP) i Skandinavien med ca. 30 medarbejdere, og hovedkontor i Søborg, hvor du får et tæt samarbejde med vores europæiske salgsorganisation.
Vi er specialiseret i vand- og spildevandsprojekter til især industrielle og kommunale kunder i Danmark, Sverige og Norge. Med udgangspunkt i kundens behov og mål - hvad enten det er lavere driftsomkostninger, energi- og vandbesparelser, et optimeret design til en eksisterende lokalitet, eller værdifuld ressource- eller produktgenvinding - designer, projekterer og leverer vi skræddersyede anlægsprojekter.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
- Udvikle og implementere salgs- og tilbudsstrategier i samarbejde med den øvrige ledelse
- Sikre høj kvalitet i tilbudsprocesser og kontraktforhandlinger
- Optimere arbejdsprocesser og værktøjer
- Have budgetansvar og lave forecasting
- Have ansvar for contract management
- Lede salgs-, tilbuds- og kontraktteamet (6-8 medarbejdere)
- Udvikle teamet og sikre et godt arbejdsmiljø
Kvalifikationer
Vi forventer at du har:
- Dokumenteret erfaring med ledelse af salgs- eller tilbudsteams
- En Stærk kommerciel og juridisk forståelse for kontrakter, herunder gerne kendskab til standard kontraktvilkår i Skandinavien
- Erfaring med komplekse tilbudsprocesser og contract management
- En relevant uddannelsesmæssig baggrund (fx ingeniør, økonom eller jurist)
- Erfaring med EP-projekter inden for vandbehandlingsmarkedet i Skandinavien er en fordel
Da projekterne strækker sig over hele Skandinavien, vil der forekomme rejseaktivitet i jobbet - forventeligt i omegnen af 30 antal rejsedage pr. år.
Ud over de faglige kvalifikationer, er det vigtigt, at du:
- Har stærke ledelsesevner og erfaring med medarbejderudvikling
- Har en analytisk og struktureret tilgang til opgaveløsning samt brug af CRM systemer
- Besidder gode kommunikationsevner på dansk, engelsk og gerne et andet skandinavisk sprog
- Er resultatorienteret og strategisk tænkende
- har en stærk forhandlingsevne
- Formår at motivere og udvikle medarbejdere
Yderligere oplysninger
Du tilbydes
I denne stilling får du mulighed for at:
- Spille en nøglerolle i vores vækstrategi
- Indgå i et professionelt arbejdsmiljø med høje ambitioner
- Udvikle dig fagligt såvel som personligt
- Blive en del af en fleksibel arbejdsplads med gode vilkår og personalegoder
Ansøgning og kontakt
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Project Director, Anders Haarbo, på telefon 3969 2392.
Vi ser frem til at læse dit CV og en motiveret ansøgning senest den 28. april 2025.
Om Krüger
Krüger er en international miljøvirksomhed med speciale i vandbehandling. Vi arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, løsninger og service inden for procesvand, drikkevand, spildevand, klimasikring og jordforurening. Vi er førende, når det kommer til at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger. I Danmark beskæftiger vi ca. 450 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 220.000 kollegaer i Veolia koncernen. Hver dag går vi på arbejde med det formål at bidrage til den grønne omstilling og skabe en bedre fremtid for nutiden og fremtidige generationer. Vil du være med?
As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.
No hay trabajos vistos anteriormente